Billedet er fra marts i år.
Jeg har, siden billedet blev taget, fået fjernet det andet bryst (marts 2011, forebyggende og helt ufarligt) og lige nu sidder der den mest irriterende expansionsprotese, som ødelægger nattesøvn og sportudøvelser. Jeg VENTER på næste operation i januar 2012, hvor jeg skal have rekonstrueret det manglende bryst med væv fra ryggen og have proteser i begge bryster.
'Du kan da bare lade være', siger andre og jeg selv til mig. Ja - det er da rigtig nok, men jeg er KUN 47 og vil gerne have bryster lidt endnu. Følelserne i brysterne ER væk (jeg tørrer mig stadig efter brusebadet som om begge bryster er der og de klør også af og til!) og kvindeligheden er flyttet andre steder hen på min krop. Det er heller ikke noget med, at jeg vil glemme eller fornægte, at jeg har haft brystkræft. Den følgesvend/angst har jeg fået resten af mit liv.
Meeen - jeg vil nu alligevel gerne have et par forlygter siddende, som kan holde blusen på plads og give mig følelsen af ligevægt tilbage.
Og ræd er jeg! For det er rædselsfuldt at blive opereret, vågne op efter narkose og have det skrækkeligt. Jeg bliver sat ud af spillet i minimum 4 uger; kan ikke køre bil, ikke lave mad, strikke, male og alt det andet, som hverdagen består af.
Så jeg synes godt at jeg må have lov at være lidt pylret..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar