Jule-mode

Så er vi igang igen - med at holde jul og juledage.

Her hos os kom vi lidt sent igang og det var faktisk lidt med vilje. Det haster ikke så meget. Vi skal holde jul hjemme og svigermor kommer på besøg. Så nu er træet købt, der er provianteret, gaverne pakket ind og anden langtidssteger. Tror at jeg vil snuppe mig en lille lur, en travetur og ordne et biblioteksbesøg.

Der er mode og så er der jule-mode.

På facebook har det været konkurrencer i aldeles rå mængder her i december og lige nu er der på blogs og facebook skriverier om skilsmissebørn og deres mange julearrangementer - og om børnene er lykkelige eller ej med det. Også de voksne skilsmissebørn udtaler sig

I avisen handler det om 'cencur' af vores julesalmer i kirken, når skolebørnene går til afslutnings
julegudstjeneste - for nogle skoleledere er nervøse for at genere børn med andre religioner i bagagen.

Det er altså godt at jeg snart skal have mig en lur - for det er da kun til at blive ret træt af. Der er meget bøvl derude og hvor meget hensyn skal  'vi' tage? Ender vi ikke med at blive mere forvirrede end godt er? Jeg ved snart ikke..

Heldigvis er der også nogle, der fortæller om det, de gør for andre, der er dårligt stillede her i julen - og det er smuk læsning.

Jeg har støttet Grevinde Danner stiftelsen og Mødrehjælpen. Jeg håber at alle der får en dejlig jul på trods af smalle tider.



Kærlig hilsen Anne-Louise

Veninder, ensomhed og usikkerhed

Jeg ville ønske, at jeg kunne afskaffe dumme veninder, ensomhed og usikkerhed.

Hvad er det der sker, når piger bliver bevidste om sig selv? Hvorfor bliver rigtig mange af dem virkelig dumme? Altså onde! Mod hinanden, mod deres veninde og vel også imod dem selv?

Hvad er det for mekanismer, der gør, at piger har brug for at hviske, holde udenfor, sige grimme ting til hinanden og mobbe?

Det er som om, det er en historie, der bare gentager og gentager sig selv, generation efter generation. Og det bliver ALDRIG anderledes.

Jeg tænker ofte, at det kommer fra moderen – og hendes mor – og hendes mor. Og når det rammer vores datter, så kan vi huske (og vores kroppe mærke), hvor smertefuldt det var at fx være udenfor – lige pludselig og hvor lidt vi forstod, når bedste-veninden var skøn den ene dag, men sad og hviskede med en anden den næste dag.

Jeg ryster helt når jeg skriver dette og tænker på det. For jeg forstod det ikke – og det gør jeg stadigvæk ikke.

Det betød for mig, at jeg blev utrolig usikker på mig selv – og meget meget ensom. Jeg fik aldrig en veninde, hvor venskabet holdt i lang tid mens jeg gik i 1. til 8. klasse. I 9. klasse kapitulerede jeg – og holdt op med at drømme om det. Jeg havde venner – jo jo – og dem var jeg glad for – men I ved, sådan en ven, som man kan regne med, som altid er der for en og som aldrig svigter ens tillid – det har jeg først oplevet da jeg blev meget voksen.

Hvor ville det være fedt, hvis alle mødre erklærede pige-fnidder og tøse-ondskab krig! At mødre tog sig tid til at tage stilling og tale med deres døtre om, at det IKKE er i orden at være ond ved andre.
At vi sagde til hinanden – og vores døtre, at det vil vi ikke finde os i mere og at vi hermed afskaffer dumme veninder, ensomhed og dermed usikkerhed.

Det kræver ’bare’ at vi hjælper hinanden ved at lære vores døtre at opføre sig ordenligt og anstændigt og viser dem, hvordan de respekterer andre mennesker og deres følelser.

Jeg er sikker på, at det ikke er så svært. Jeg vil ønske mig det i julegave – ingen dumme veninder, ensomhed og usikkerhed for alle piger i alle aldre – blandt andet.

Kærlig hilsen

Anne-Louise

Fra bogen ’Der er også engle’, af Tine Bjerre Larsen

’Det handler om hele tiden at kultivere vore relationer og måder at behandle hinanden på. Alt levende skal passes og plejes, hvis det ikke skal forfalde. Godhed og empati burde være et fag på skoleskemaet ligesom fysik og matematik, for der er tale om en disciplin, som på samme måde skal læres eller vedligeholdes, eller en muskel der skal trænes. Også som voksne skal vi en gang i mellem stoppe op, gøre status og spørge os selv, vores partner og venner, hvad der er vigtigt i vores liv.’