fredag den 23. december 2011

Jule-mode

Så er vi igang igen - med at holde jul og juledage.

Her hos os kom vi lidt sent igang og det var faktisk lidt med vilje. Det haster ikke så meget. Vi skal holde jul hjemme og svigermor kommer på besøg. Så nu er træet købt, der er provianteret, gaverne pakket ind og anden langtidssteger. Tror at jeg vil snuppe mig en lille lur, en travetur og ordne et biblioteksbesøg.

Der er mode og så er der jule-mode.

På facebook har det været konkurrencer i aldeles rå mængder her i december og lige nu er der på blogs og facebook skriverier om skilsmissebørn og deres mange julearrangementer - og om børnene er lykkelige eller ej med det. Også de voksne skilsmissebørn udtaler sig

I avisen handler det om 'cencur' af vores julesalmer i kirken, når skolebørnene går til afslutnings
julegudstjeneste - for nogle skoleledere er nervøse for at genere børn med andre religioner i bagagen.

Det er altså godt at jeg snart skal have mig en lur - for det er da kun til at blive ret træt af. Der er meget bøvl derude og hvor meget hensyn skal  'vi' tage? Ender vi ikke med at blive mere forvirrede end godt er? Jeg ved snart ikke..

Heldigvis er der også nogle, der fortæller om det, de gør for andre, der er dårligt stillede her i julen - og det er smuk læsning.

Jeg har støttet Grevinde Danner stiftelsen og Mødrehjælpen. Jeg håber at alle der får en dejlig jul på trods af smalle tider.



Kærlig hilsen Anne-Louise

Ingen kommentarer: