Grænsen mellem liv og død er hårfin

Det er sådan jeg har det lige nu. Helt og aldeles ked af det. En forældre til et barn i min datters klasse har taget livet af sig selv. I går. Lige for lidt siden.

Selvom man er voksen, er det ikke til at forstå og når man er 13 år, er det endnu sværere. Og når man ikke forstår, så er det svært at forklare hvorfor.

Det er så det jeg vælger at gøre - jeg forklarer min datter, at jeg heller ikke forstår. At selvom det menneske, der har taget det valg, ikke er helt tæt på, så er det ok at være ked af det, græde og føle vrede - og sige højt, at man ikke forstår.

Jeg tænker meget på de efterladte - og på mennesket, der traf valget og begik selvmord.

Grænsen mellem liv og død er hårfin.