Kykeliiilikyyyy - goodbye påske

Det var så den påske. Sjældent har jeg oplevet, at ferien er gået så hurtigt. Eller har jeg?!

Den første halvdel af ferien gik med at 'komme mig'. Det er SINDSYGT hårdt at være på arbejde, selvom jeg har den sødeste, mest forstående og tålmodige arbejdsgiver. Faktisk kan jeg næsten ikke hænge sammen efter 7-8 timer på job, og så er der ikke mange 'fingre' tilbage, når jeg kommer hjem.

Jeg må hellere forklare det med fingrene (et system, som jeg har lært af et par entusiastiske medarbejdere på Aarhus Sundhedcenter/Smertekursus).

Hver morgen kigger jeg på mine 10 fingre = den mængde energi, som jeg har til rådighed på en dag. Det handler om at disponere disse 10 fingre. Når jeg går på arbejde, så er der ca. 2-3 fingre tilbage, som jeg skal fordele på mand, børn, mad, indkøb, sport, meditation, yoga, læsning, hygge, veninder eller lign.

Det er faktisk ret umuligt.

De fleste ressourcer bruger jeg altså på andet end min 'sygdom' (som ingen kan se, at jeg har) og så kan jeg knap få resten af livet til at hænge sammen.

Så når jeg kommer til ferie og helligdage, bruger jeg mindst halvdelen på at ligge brak og forsøge at komme mig.

Det er ret uholdbart i længden. Men jeg vil jo så f... gerne være som jeg var. En arbejdsbi, som helst skulle have næring ude og med masser af overskud, når jeg kom hjem. Det er desværre slut :-(.

Så jeg er faktisk ked af, at påsken er slut - for jeg er lige ved at komme til hægterne igen.

Kykeliiiikkyyyy - goodbye påskeferie.