den store dag nærmer sig!

Den 'store' dag nærmer sig.

Den 14. maj!

Præcis kl. 12 vil jeg ryste, måske græde, kaste op og mindes de rædselsfulde minutter/timer/dage, hvor jeg fik at vide, at den knude i mit bryst var noget RIGTIG LORT.

Det er på den dato nøjagtig 5 år siden..

Solen skinnede og foråret havde lige bidt sig fast. Jeg sagde til min makker på arbejde, at jeg lige skulle et smut til lægen kl. 12 og var retur senest kl. 14.

Jeg kom faktisk aldrig tilbage til mit arbejde. Hele verden stod stille - solen skinnede fortsat - men jeg så det bare ikke.

Lægen måtte lave en ekstra ultralyd - jeg nægtede at forstå, hvad han sagde og påstod, at han var en stor løgner. Sygeplejersken så bange ud, for jeg var klar til at slå ham ned.

Vores børns læge boede lige ovenpå, så jeg kravlede op til hende og sad i venteværelset dér og græd 1 times tid.

Bagefter kørte jeg hjem og spiste en rugbrød - eller noget.

Jeg kan huske, at jeg blev grebet af en mærkelig handletrang og kl. 15 havde jeg lavet en aftale med et hospital om en biopsi samme dag kl. 18. Jeg kørte selv derned - skreg hele vejen i bilen og kørte hjem igen - stadig skrigende..

Min mand passede børnene, og da de var puttet, besvimede jeg faktisk lidt.

Den dag - den 14. maj 2009 - var starten på et sandt mareridt, der varede i næsten 3 år.

Hukommelsen har været lammet i tiden derefter - og jeg kan ikke huske så meget. Dog begynder der at dukke mere og mere op i takt med, at jeg slapper mere af.

Jeg er stadig bange og ked, men nu er det forår! Der er gået 5 år og jeg lever. Hold da op hvor jeg lever!

HURAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!