onsdag den 7. september 2011

WIB - et netværk for kvinder


Jeg er ambassadør for WIB Aarhus, dvs. jeg er med til at planlægge, hvilke arrangementer vi afholder i den aarhusianske del af WIB (Women In Business).

5 WIB Aarhus ambassadører holdt møde i dag - og hvilket møde!

Der kommer simpelthen så meget energi og så mange ideer på bordet, at det er utrolig svært at vælge fra. Rigtig mange medlemmer af WIB er kommet med input til, hvad de kunne tænke sig at høre om og endnu flere stiller sig til rådighed med deres ekspertise, så vi alle kan blive klogere.

For os i Aarhus gruppen handler det om medlemmernes bundlinje og om at servere arrangementer, der kan bidrage til medlemmernes mersalg, opsalg eller hvad du ønsker at kalde det. Vi køber lystigt af hinanden, henviser til hinanden og hjælper hinanden med gode ideer og input til, hvordan medlemmer kan løse udfordringer og spørgsmål om business.

Nu går vi i planlængnings-mode og lige om lidt ser vores program dagens lys. Bl.a. kan vores medlemmer - og gæster - i løbet af efteråret og foråret komme og høre om

facebook, LinkedIN, Twitter, blogs, e-bøger, feng shui på kontor og i privaten, networking, brug kunsten i din forretning osv.

Du kan følge med her på bloggen hvor jeg vil fortælle mere om, hvad vi går og laver i WIB Aarhus. Ellers kan du kaste et kig på WIB Danmarks hjemmeside eller på facebook-siden.

WIB Aarhus vibrerer!

Ingen kommentarer: