mandag den 13. oktober 2008

Annoncer

Jeg ville ønske at jeg kunne linke til mine annoncer på den blå avis. Der ligger nemlig alt det, jeg har til salg.

Jeg har lavet annoncer over det bedste som ikke blev solgt i går på loppemarked.

Resten bliver nu kørt til genbrug, hvor jeg håber at andre bliver glade for det.

I dag har familien været ude og købe nye briller til mig.

Det er altid grænseoverskridende at skulle vælge noget så 'markant' som et par briller.

Jeg kan ikke fordrage det - men det er nødvendigt nu.

Heldigvis fandt vi en 'glad' brillebutik. Vi kunne med det samme mærke, at de kan lide kunder (og kundens familie/børn) og kvinden, der betjente os, kunne hurtigt fornemme i hvilken retning min smag går.

Det er s.. skønt, for det er bare nemmere at vælge, når der er en god stemning.

Min søn er mest til store hornbriller. Min datter er så glad for min veninde Annette, så hun vil gerne, at jeg får de samme briller som Annette. Min mand var heldigvis ærlig undervejs - så valget var egentlig nemt - jeg valgte HORNBRILLER i en noget mere behersket model end nyeste mode. Nu håber jeg ikke at jeg skræmmer nogen undervejs...

Nu er det efterårsferie - næsten. Jeg skal lidt på arbejde i morgen, børnene har inviteret farmand i biffen og SÅ holder vi ferie.

Ingen kommentarer: