God påske!

Jeg håber, at du/I/vi finder en masse fred, påskeæg, skønne sammenkomster, nye begyndelser, venskaber - og får masser af solskin i påskeugen.

Min ferie går med et par familiebesøg.

Det ene er hos Frederik, min skønne nevø, der bor på Sølund i Skanderborg sammen med andre handicappede. Vi skal spise en masse pizza og se tegnefilm. Det plejer at være så hyggeligt.

Frederik elsker at få besøg - specielt af mine 2 børn. Vi andre må også gerne komme. Heldigvis.

Nogle gange kan jeg lokke Frederik med ud og rulle en tur - andre gange sidder vi og læser lidt eller spiller UNO. Tiden står stille og jeg kommer heeeeelt ned i gear.

Kh Anne-Louise

Tanker fra en løbetur

F**k, hvor det er sejt at komme igang med motion igen. Jeg er blevet noget tungere siden sidste forår og det er som om, alle kiloene rasler ned i fødderne, når jeg skal løbe.

Men jeg VIL.

Jeg ved, at hvis jeg dyrker regelmæssig motion, reducerer jeg risikoen for tilbagefald med helt op til 50%. Så jeg har ligesom ikke rigtig 'råd' til at lade være, vel?!

Det er de sjoveste ting, der kommer ind i hovedet, når jeg løber:

'Det er synd for dig' (Medina sang den for mig),
'jeg elsker skoven, men her er simpelthen for mange bakker',
'jeg kan godt!!!',
'Klaus er så dejlig',
'good job',
'jeg glæder mig til sommer',
'k*ft, hvor det kører for dig',
'det kan simpelthen ikke passe, jeg troede jeg var færdig med programmet - men der er 2 runder tilbage', 'der må være en fejl i app'en',
'jeg elsker at løbe',
'tror hellere, at jeg vil i fitnesscenter',
'tænk, at jeg har 2 teenagere',
'åndsvagt, at jeg ikke har valgt yoga i stedet for',
'jeg hader det',
'dér kommer en anden, løb hurtigere og lad være med at puste så højt',
'nøj - hvor var det altså skønt',
'du er da god'...

Og her er beviset..

Jeg er svært tilfreds.. Også med mine tanker.

God weekend.

Kh Anne-Louise

Det skal nok lykkes - det hele!

Det er simpelthen så pinligt at have en blog og ikke skrive på den i lang lang tid...

Vejen til h... er brolagt med dårlige undskyldninger - I know - men jeg HAR altså masser af undskyldninger.

Som nogle af jer ved, blev jeg opereret for brystkræft i maj 2009. Siden har jeg været igennem adskillige operationer og jeg har nu ca. 1 m ar på min krop (ved godt, at det er latterligt at måle sådan noget - men noget skal jeg jo give mig til .-)).

Nogle af operationerne har været frivillige, andre nødvendige.. Specielt de frivillige (som har været udført fordelt over de seneste 14 måneder) har været en udfordring og jeg er desværre endt med kroniske nerveskader, der har gjort mit liv til en udfordring (sådan sagt på nordjysk)!

Og den eneste grund til, at jeg kastede mig ud i disse frivillige operationer var bare, at jeg så gerne ville have mine bryster tilbage.. For hver gang jeg så mig selv i spejlet, blev jeg forskrækket over det kæmpe ar, som jeg havde hen over brystet - det så bare IKKE godt ud..

Så jeg drømte om nyt bryst/nye bryster, og var selvfølgelig godt klar over, at de ikke ville blive HELT perfekte som dem i reklamerne. DET kunne jeg vældig godt leve med!

Men ak - nu har jeg 1,5 bryst tilbage og en h... masse smerter.

Heldigvis går det den rigtige vej. Jeg kan nu løfte en indkøbspose fra indkøbsvogn til bilen og fra bilen til køkkenet. Jeg kan gå mellem 3-5 km. hver dag uden at blive så træt, at jeg må sove 1,5 time bagefter.  Jeg kan springe en middagslur over og først falde omkuld kl. 21. Jeg kan støvsuge stuen den ene dag og gøre brusekabinen ren den næste. Jeg er ikke så gnaven mere! Jeg kan lave mad!

Jeg har fået lyst til at få job igen - jeg trænger til at arbejde igen, lære nyt - møde mennesker, bruge hovedet på andet end sygdom og smerter, grine og være så meget i overskud, at jeg kan være noget for andre.

Det skal nok lykkes - det hele!

Kh Anne-Louise